top of page
  • Forfatters billedeMIR

På tour med FAZE'N'MIR og mine nye billeder i passepartout.

Opdateret: 31. aug. 2019


"Jeg ser de bøgelyse øer"....Samme sang bare forskellige vers kom til Henrik og jeg samtidigt, mens vi så ud over det blikstille hav på færgen mellem Rørvig og Hundested.

Det var en sommeraften, som de er bedst med lys og varme.

Selvom jeg har rejst meget og følt mig godt tilpas, der hvor jeg er kommet frem, føler jeg mig hjemme i mit modersmål og de minder, der uvægerligt knytter sig til de billeder, den danske sang vækker til live. Jeg har sunget mange salmer og sange som barn og poesien herfra, pulserer i mine årer.


Som noget nyt har jeg haft mine små billeder med på tur.

Billedet herover viser eksempler på mine nye arbejder, som egentlig er opstået ud fra en idé, der er omkring 30 år gammel. De tematiserer menneskets flygtighed her på jorden i kontrast til moder jord, der støt bliver ved med at være vores forudsætning for liv generation efter generation.


De sidst par uger har vi turneret i Nordjylland og Nordsjælland.

Vi har haft rigtig mange gode koncerter og et lydhørt publikum, hvilket altid er et privilegium.


Rejsen gennem Danmark har skabt forundring i mig over variationen i det danske landskab.

Jeg var faktisk ikke klar over de store forskelle - ej heller klar over at et land så småt kan synes så stort, på gennemrejse og det var disse linjer der kom til mig, mens jeg stod på færgen den aften:


"Jeg ved det, som de ligger der, så er der kun så kort fra grænse og til grænse, men dette land er vort."

30 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Om Tid

bottom of page